En ny bog fra forlaget Klodenblaa
Langt til søs af lyst
Langturssejladsens historie, kultur og litteratur
Om bogen
Pris: 250 kr. inklusive moms.
Forsendelse til hjemadresse med PostNord: 60 kr.
364 sider med mere end 100 gamle og nyere fotos og tegninger
Betal via MobilePay: 51203800
Netbank: 2267 – 9032604207
Udfyld bestillingsformularen længere nede, for bestilling.
Skriv dit navn og adresse på overførslen via MobilePay eller Netbank.
Forlaget sender straks bogen.
Kontakt forlaget og forfatteren på mobil: 51203800
Langt til søs af lyst fortæller om de seje sejlere, der er stævnet ud på verdenshavene af lyst og ikke som professionelle søfolk. Hvad drev dem? Det var indimellem helt vildt, hvad de oplevede og overvandt. Sejlerne søgte ud på oceanerne og frem til de tropiske og polare kyster af mange årsager, herunder nødvendighed, frihedstrang og eventyrlyst. En del af dem var i oprør mod tidsånden, andre i sync med tiden, men alle stævnede de også ud for at få en god historie at fortælle. Og det fik de, det vidner den danske og internationale sejlerlitteratur om, som er de primære kilder for denne bog.
Bogen beretter blandt meget andet om de togter sejlet af kollektiver, familier med børn og stærke unge kvinder, der de seneste årtier har tegnet langturssejladsen mere og mere. De var ikke som
de hårdhudede sømænd drevet af frihedstrang, havlængsel og barske udfordringer, der skulle overvindes. Søkvinderne drog ofte afsted fra stress og utilfredshed med hverdagen, drevet af længsel efter oceanisk ro, fritid og nærhed med familie og venner: Hvad mødte de derude?
Langt til søs af lyst er et bidrag til kortlægningen af den maritime kultur i Danmark og i udlandet, før og nu.
Forfatteren har selv mange gange været skipper på Naveren, der i en periode på 30 år sejlede jorden rundt fire gange.
